summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/mail/setup.mdwn
blob: 7e025781bf909e0e25a30dc2277f427fe6cd93bf (plain)

Opsætning af din personlige emailkonto

Som bruger ved [[!template id=realm]] har du fået en enkelt [[konto|account]]. Knyttet til denne konto er en email-adresse (eller muligvis mere end een).

Alle indkommende emails leveres i indbakken for din personlige konto (dvs. samme sted uanset om du har flere adresser tilknyttet).

Opsætning af webmail

Webmail er nok den enkleste måde at nå dine emails. Lidt lissom HoTMaiL bare uden reklamerne.

Websitet [[!template id=webmailurl]] stiller flere webmail-programmer til rådighed, hver med forskellige styrker og svagheder.

Det øverste af webmail-programmerne, "IMP", anbefales pga. dets mange finesser. Det giver bl.a. adgang til at ændre [[adgangskode|password]] til din konto.

Samme website angiver også nogle alternative websites som også tilbyder webmail-adgang til konti ved [[!template id=realm]]. Gem adresserne på din egen computer, til hvis den primære webmail-service en dag ikke fungerer.

Adgang til webmail, trin for trin:

  1. Gå ind på websitet [[!template id=webmailurl]]
  2. Vælg det øverste webmail-program, IMP
  3. Log på med dit personlige brugernavn og adgangskode

Anbefalet opsætning af lokalt emailprogram

Hvis du har en computer for dig selv, bør du bruge et "rigtigt" email-program fremfor webmail. Det arbejder hurtigere og er mere stabilt. Det lægger også mindre pres på serveren.

  1. Hent Mozilla Thunderbird

    (!) Andre emailprogrammer kan også bruges, men Mozilla Thunderbird vurderes at være mest stabilt, og samtidigt både brugervenligt og frit.

  2. Opret en "imap"-konto

    (!) Alternativet, pop3 (foreslået som standard i mange programmer), er mindre fleksibelt - det fungere f.eks. dårligt sammen med webmail-adgang til dine emails.

  3. Brug dit tildelte brugernavn, og [[!template id=mailhost]] som både indkommende og udgående server

  4. Aktivér kryptering for indkommende mail (imap eller pop3):

    • Aktivér "SSL" (også kaldet "sikker forbindelse")
  5. Aktivér kryptering for udgående mail (smtp):

    1. Aktivér "SSL"
    2. Skift portnummer fra det normale 25 til 465 (Mozilla Thunderbird gør dette automatisk)
    3. Aktivér identifikation, med brug af samme brugernavn og adgangskode som for din indkommende mail

    /!\ Undgå "TLS" (også kaldet "sikker adgangskode") - det fungerer ikke sammen med SSL.

Mange email-programmer hjælper dig igennem opsætning af din konto vha. en skridt-for-skridt vejledning - en "wizard". Desværre ignoreres sikkerhed ofte i den rutine. Hvis du hjælpes på vej på den måde, bør du derfor bagefter gennemgå indstillingerne manuelt og sikre at tingene ovenfor står som de skal.

/!\ Nogle programmer gemmer sikkerhedsindstillinger (SSL, adgangskode m.m.) af vejen under "Avancerede indstillinger" eller lignende.

Dit email-program vil muligvis advare om mistillid til postserveren. Du skal da godkende det "sikkerhedscertifikat" som anvendes ved [[!template id=realm]] (se den eksterne henvisning til riseup.net nederst på denne side). Mozilla Thunderbird kræver ingen særlig håndtering.

Særlige drillerier med Apple Mail

Standardopsætningen af Nogle versioner af Apple Mail er som standard opsat til at bevare en kopi af alle dine emails på postserveren, også efter du har slettet dem i programmet.

Hvis du bruger Apple Mail skal du derfor gøre følgende for at undgå at fylde din [[tilladte_diskplads|quota/intro]]:

  1. Åbn "Mail"
  2. Gå til Indstillinger > Konti > Avanceret
  3. Hak af i "fjern kopi fra server efter modtagelse af besked"

Eksterne referencer

Hjælpesiderne ved riseup.net er generelt gode, da deres system fungerer meget lissom dette. Husk blot at erstatte med [[!template id=mailhost]] hver gang "mail.riseup.net" er angivet.